Lille hjælp til plukning af fjerkræ

Hvordan plukker jeg nemmest mit fjerkræ?

Plukning af fjerkræ er ikke bare sådan lige til, da der er meget stor forskel på optimal skoldetemperatur og skoldetid fra en fugleart til en anden.

Vi har eksperimenteret meget på området og fundet frem til følgende:

Gæs:
Hanner ca. 56° 3 min 25 sek
Hunner ca. 54° 3 min 15 sek
Ænder:
Hanner ca. 55° 3 min 15 sek
Hunner ca. 52° 2 min 55 sek
Kalkuner:
Hanner ca. 62° 3 min 30 sek
Hunner ca. 60° 3 min 20 sek
Høns:
ca. 60° 20 sek
Kyllinger/Vagtler:
ca. 57° 30 sek
Mallemukker:
ca. 55° 12 min
Detter er vejledende temperaturer og tider da det kan variere efter alder og årstid.
Oplever man at fuglene bliver revet i stykker kan det skyldes følgende:
1. for høj skolde temperatur – skru ned for varmen
2. lange kløer – klip benene ved knæene (dette er næsten altid anbefaleligt, da fuglene så bedre kan vende sig i tromlen).
3. skindet er for blødt – salt i skoldevandet kan ofte udrede dette problem
Ved plukning af svømmefugle som ænder og gæs, anbefales det altid at komme lidt sulfo eller afspændingsmiddel i skoldevandet.
Dette er for at bryde det fedtlag fuglene smører på deres dragt.
Herefter er det anbefalet at gnubbe fuglene i skoldevandet, så varmen trækker gennem fjerdragten.
Vi ønsker alle rigtig god plukning.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: